Guide til Chromecast

GUIDE: Sådan opsætter du Chromecast

Chromecast ligner et USB-stik og det skal forbindes til dit smart TV via en af HDMI-portene. Den koster omkring 270 kr. og nu da Google har åbnet SDK, så udviklere kan bruge det, starter vi med at se på alle de nye, nyttige typer funktioner der er tilføjet.

Boksen understøtter de fleste af Googles tjenester (Play, tv & film, YouTube, Chrome) samt Netflix og andre streamingtjenester.

Produktet var revolutionerende, ligesom Googles Nexus 7 og Nexus 4 var det. Det udfordrede status quo ved at tilbyde adgang til ting som Netflix, Hulu, HBO Nordic og tjenester på din mobil til næsten ingen penge. Hvorimod lignende produkter, som Apple tv og Roku, sælges for en meget højere pris.

Tingene har ændret sig siden; du har nu masser af andre muligheder at vælge ud fra, og alle i mere overbevisende prisklasser. Alligevel forbliver Chromecast vores favorit-gadget til at overføre indhold fra en pc, tablet eller smartphone til smart TV’et.

Chromecast er dog ikke din eneste mulighed for digital streaming. Der er nu en overflod af enheder fra et væld af originalt udstyr som virker på samme måde og understøtter tjenester som Netflix, Hulu og HBO.

SÅ hvad kan du ellers bruge Chromecast til? En hel del faktisk. Så længe du har enheden med dig og et kompatibelt tv, kan du streame video og lyd rundt omkring i dit hjem, spille spil, spejle din PC’s skærm til din tv-skærm, og endda kapre tv-apparater på hoteller og undgå de irriterende betalingskanaler.

Men det bedste ved Chromecast er platformens open-source karakter. SDK er nu i hænderne på udviklere overalt på kloden, og det betyder at meget snart – som inden for de næste par måneder – vil du kunne bruge Chromecast på måder der virker usandsynlige lige nu (mere om det i en senere artikel). Det er grunden til at åbne op for brug af SDK er vejen frem, Apple (kig og lær).

Spejl Chrome på dit HDTV

Det betyder ikke noget om du kører med Windows eller OS X. Så længe du har Googles Chrome browser, kan du spejle skærmen til dit smart TV ved brug af Chromecast. Alt hvad du behøver at gøre er at sikre, at alle enheder er forbundet til det samme netværk; når de er det vil du se et Cast-symbol i øverste højre hjørne af Chrome, og du er garanteret succes.

Gør din smartphone til en TV-fjernbetjening

Chromecast bruger HDMI-CEC teknologi, som lader forbrugeren, produkter, smartphone, osv., interagere med fx dit smart TV (når først donglen er forbundet og sat i stikkontakten selvfølgelig.)

De fleste moderne tv’er understøtter også denne teknologi, selvom nogle gerne vil bruge andre navne, bare for at gøre det besværligt; Samsungs version hedder fx Anynet+.

Du er måske også nødt til at tjekke dit TV’s indstillinger for at sikre at funktionen er aktiveret. Dette vil variere fra tv til tv; men når først du har fundet det, kræver det kun et tryk på fjernbetjeningen, for at tænde det. Når du har gjort det, vil du være i stand til at bruge din smartphone via Chromecast, som en fjernbetjening til dit HDTV.

VLC til Chromecast – Jep, det KAN lade sig gøre

Chromecast er fantastisk, det ved alle. Men her i 2015 bliver den en hel del bedre, takket være tilføjelsen af VLC. I starten af 2015, bekræftede VLC at de ville opdatere deres Android-, iOS-, Windows- og OS X-app til at understøtte Googles Chromecast.

Lækkede informationer i slutningen af februar har bekræftet, at jobbet næsten er færdiggjort, og indikerer en frigivelse i første kvartal af 2015. Hvis du ikke ved hvad VLC er, så burde du skamme dig.

VLC er måske den bedste open-source multimedieafspiller på nettet, da den understøtter flere video codecs end nogen anden afspiller. Og når den først er opdateret til at understøtte Chromecast, vil det betyde at du kan sende en hvilken som helt type video fra enhver understøttet enhed, direkte til dit HDTV. Magisk!

Brug Real Player Cloud

Husker du Real Player fra den første spæde internet-tid? Nå, men virksomheden er nu officielt tilbage, og er i øjeblikket i færd med at genopfinde sig selv som en forbruger cloud-virksomhed, specialiseret i videolevering fra en enhed (telefon, bærbar, tablet) til en anden (Chromecast, PC, Apple TV eller PS4).

Men det virkelig seje ved Real Player Cloud er at den konverterer alting i baggrunden, hvilket betyder at du ikke længere behøver at beskæftige dig med codecs – det hele bliver gjort i baggrunden. Alt du behøver er et medlemskab, applikationen, noget uploadet videoindhold, og så kan du frit begynde at streame videoer til stort set alle internet-forbundne enheder du har – inklusiv Chromecast.

Lav Chromecast om til et budget Sono-System

Du kan bruge Chromecast til at streame musik fra din telefon til dit hjems største og bedste højtalersystem – og alt hvad du har brug for er en billig HDMI-VGA adapter, som du kan skaffe hos Elgiganten til billige penge. Før du køber skal du tjekke om adapteren også har et audio output, for det er det du skal bruge til at koble dit højtalersystem op til Chromecast.

Når du har alle enhederne, skal du sætte dem op således: forbind HDMI-VGA adapteren til din Chromecast, sæt stikket ind i dit HDTV, tag så et kabel fra dit højtalersystem og sæt den ind i audio output på adapteren.

Dette er ikke noget jeg selv har opdaget – jeg stødte på det på YouTube. Søg på Youtube efter ”GIGAOM” video demo, som viser hvad jeg taler om.

Få AllCast

Hvis du ikke er så vild med Real Player Cloud og ønsker noget mere “open-source” – dvs. fuldstændig gratis – så kunne AllCast være perfekt til dig.

Appen er tilgængelig som et browser plug-in i Firefox eller som download fra Google Play. Når det er installeret, lader AllCast, som navnet hentyder, dig streame media – musik, billeder og video – fra en enhed, det kan være din pc, til en anden, for eksempel din splinternye Chromecast dongle. AllCast fungerer også med Apple TV, Xbox, Roku 3 og mange andre DLNA-aktiverede enheder.

Brug den på hoteller

Jeg kender en der har gjort det på en nylig rejse til USA, og det virkede perfekt. Grundlæggende set, er det eneste du har brug for en Chromecast dongle og et HDTV på dit hotelværelse.

Med det i hånden, kan du sige farvel til alle de dårlige (og dyre) betalingskanaler og køre det indhold du har lyst til på dit hotelværelses HDTV. Men lad være med at prøve at forbinde den til hotellets Wi-Fi; de fleste understøtter ikke ting som Chromecast, derfor er du nødt til at bruge din telefon som hotspot. Det er nok pga. de ikke er så vilde med du undgår deres betalingskanaler 🙂

Det var det for nu. Jeg tilføjer flere råd og tips som jeg støder på dem, men som der tidligere blev nævnt: nu hvor udviklere er involverede, vil Chromecast kun blive endnu stærkere. Så hvis vi har glemt noget, eller du har noget at dele, så lad os vide det i kommentarerne nedenunder.